Hverdagen

Der serveres morgenmad indtil kl. 7.30.

Vi spiser formiddagsmad kl. ca. 9.00. Her vil der blive serveret groft brød og frugt med vand at drikke til.

Derefter leger vi ude, inde, går en tur (evt. til rideskolen), en tur i skoven, på verdenskortet i Klejtrup, tager på juletur eller i Hobro Minizoo / Randers Regnskov. Vi kan også finde på at tage til Skårupgård, hvor vi snakker med køerne. Hver onsdag tager vi i legestue sammen med to andre private i området. Vi vil også lave noget kreativt, bl.a. påskepynt, julepynt, bage eller hvad vi nu ellers kan finde på.

Kl. ca. 11-11.15 spiser vi frokost, der består af rugbrød med forskelligt pålæg. En gang imellem vil vi også lave varm mad, hvor børnene er med til det. Derudover spiser vi grøntsager, og får lidt mælk og/eller vand at drikke til.

Børnene vil blive lagt ud at sove til middagslur mellem kl. 12.00-12.30.

Kl. ca. 14.30-15.00 spiser vi eftermiddagsmad, som vil bestå af groft brød og frugt. Her får vi vand til.

Ved særlige begivenheder eller ture, hvor vi skal ud at køre, kører jeg børnene i egen bil. Her vil alle børn sidde spændt fast i godkendte autostole.